Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Stand up comedy i Aarhus

Nogen gange har man bare brug for et godt grin. Stand up comedy er blevet et populært fænomen i Aarhus, og flere steder i byen, kan du opleve live comedy – enten gratis eller for et beskedent beløb. Både etablerede og nye komikere strømmer til Smilets by, for at optræde med deres nyeste vittigheder. I denne artikel, serverer vi byens mest velsmagende comedysteder for dig.

Alberts bar – oplev komikertalenter

Stand up Alberts
Foto: albertsbar.dk

I mange år har Alberts bar (tidligere Thorups kælder) været hjemsted for byens spirende stand up comedy-talenter. Flere store navne har brugt Alberts bar som springbræt for deres karriere, herunder store danske navne som Frank Hvam, Ruben Søltoft, Kasper Gross, Thomas Warberg, Simon Talbot og Jonas Mogensen. Har du et komiker-talent i maven? Eller ønsker du at tage din ven, veninde eller kæreste under armen, til en sjov og afslappet aften, så er Alberts bar det perfekte sted.

Du kan komme til stand-up comedy GRATIS i Alberts kælder mandag-torsdag fra 20.00-22.00.

Men psst – du skal komme i god tid, for der er rift om pladserne. Dørene åbner kl. 18. Læs mere om på deres hjemmeside.

 

Stand Up i Musikhuset – de største komikere på plakaten

Comedy Aarhus Musikhuset
Foto: Pexels

De helt store komikere, skal du finde i Musikhuset Aarhus. Foruden at rumme andre kulturelle og musikalske arrangementer, finder du et hav af dygtige komikere på plakaten i Musikhuset Aarhus. I 2023 kan du bl.a. opleve Anders Matthensen, Signe Molde, Mick Øgendahl og Jacob Taarnhøj.

Du kan se deres comedy-program her.

Billetterne er en smule dyre, men derimod får man valuta for pengene, og der er ofte store både danske og udenlandske navne på programmet.

Teatret svalegangen – opsigtsvækkende teater og satire

Satire Aarhus Teatret Svalegangen
Foto: Teatret Svalegangen Facebook

Teatret svalegangen skaber de perfekte kreative rammer for et hav af årlige forestillinger. Teatret ligger helt inde i Aarhus’ centrum, nærmere betegnet Rosenkrantzgade. Efter min mening, er det Aarhus mest hyggelige og opsigtsvækkende teater, og der er en unik og dramatisk stemning, når du træder indendørs. Hos Teatret Svalegangen kan du opleve comedy, og her finder du de sjove, skæve og oplevelsesrige comedyshows. P

å sommerprogrammet og efterårsprogrammet kan du blandt andet opleve Teatret Svalegangen iscenesætte FN’s verdensmål med den satiriske hyldest til overforbrug ‘Glade bæredygtige dage’ eller tage til rund fødselsdag til ‘Damen med de blå tænder’ i oktober.

Priserne er virkelig gode, og du kan ofte opleve en forestilling til kun 85 kroner.

 

Stand up i Nord

Stand Up i Aarhus Nord
Foto: Stand Up i Nord Facebook

Det nyeste skud på den aarhusianske comedy-stamme er konceptet Stand up i Nord. Der er skruet helt op for hyggen, når konferencesalen i Storcenter Nord danner rammen om Aarhus’ nye comedy club. På scenen kan man opleve nogle af Danmarks største talenter og etablerede komikere levere punchlines og massere publikums lattermuskler.

Arrangementet løber af stablen den første torsdag i hver måned, og line-uppet afsløres løbende.

Showet starter klokken 19.00 og koster 100 kroner. Du kan læse mere her.

Street Food stand Up

Stand Up Comedy i Aarhus
Foto: Aarhus Street Food Facebook

Velsmagende aftensmad og forrygende stand-up? Første tirsdag i måneden, åbner Aarhus Street food dørene, for ‘Grøn stue’, – en stand up scene med plads til 200 glade og grinende gæster.

Aftenens lokale vært sammensætter et fedt program bestående af et hold dygtige komikere. Arrangementet starter altid klokken 19, og koster 75 kroner. Du kan købe billetter og holde dig opdateret på line-uppet her.

Tilbud i Aarhus

Pondus
Spar 33% på 40 populære restauranter
Se tilbud
Café stiften
Morgenmad hos Café Stiften
Se tilbud
Elle Bella Aarhus
Chefs Menu hos Elle Belle
Se tilbud

I samme kategori

cocktailbarer i Aarhus
Fed fredag (5)
Det sker april
Påskeferie i Aarhus

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

Udeservering (udvalgt billede)
Juliette-brunch-1
Det sker april
Frisør Aarhus

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden

Tilmeld dig TipAarhus’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden.