Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Bazar Vest: Stedet hvor sanserne får frit spil

Bazar Vest har i mere end 25 år præget det århusianske markedsliv. Det er et stort marked hvor du kan finde alt, hvad hjertet begærer- alt fra genbrug til friske råvarer. Fra at være små boder på en parkeringsplads i Aarhus Vest er Bazar Vest nu et stort oplevelsescenter med lækre specialiteter, der er kendt landet over.

Så snart du kommer ind ad døren i Bazar Vest vil du møde boder, der står på række, hvor frugten bugner i alle sine farver. Dit indtryk bliver forstærket af den krydrede duft, der fylder rummet. Det er stedet hvor du finder varer og specialiteter, som du ikke finder andre steder i Aarhus. Her bliver du altid mødt af et stort smil og imødekommenhed i boderne.

Når du står i den gamle varmekedelfabrik, er du ikke i tvivl om, at mange kulturer præger stedet – og har gjort det i mange år. Den krydret duft, som mødte dig, så snart du trådte ind, er et samsurium af krydderier fra hele verden.

Grillbod i Bazar Vest
Foto: Grillbod i Bazar Vest

 

Dine hænder kan gå på opdagelse i alt fra frisk frugt til bløde stoffer. En måde at handle på, som du ikke kender det fra de klassiske danske supermarkeder.

Men vigtigst af alt, kan du i Bazar Vest møde mennesker – og de møder dig. Der er nemlig ikke langt imellem smilene, når du bevæger dig rundt blandt de små boder, der hver især byder på helt særlige historier.

 

Læs også: Her finder du byens bedste brunch i Aarhus

 

Bazar Vest er mere end bare et marked

Foto: Frugt og grønt i Bazar Vest

 

Ordet bazar rummer meget historie. Baha-char er det oprindelige ord i persisk Pahlavi, og udtrykket betød ”Prisernes Sted”. Et sted hvor der bliver handlet og forhandlet, men samtidig et sted hvor kulturen har sin plads.

Bazar Vest har mange funktioner på sine 18.000 kvadratmeter med mere end 100 forretninger. Der er virkelig plads til kontrasterne, da det huser alt fra store aktører som FitnessX, Røde Kors og Danmission til et hav af mindre iværksættere med forskellige erhverv.

Det er derfor ikke tilfældigt at Bazar Vest er blevet kendt som en stor turistattraktion, der kan sælge sig selv på, at der hos dem er ting og varer, som du ikke finder særlig mange andre steder i Aarhus – eller måske i hele Danmark.

Kødbod i Bazar Vest
Foto: Kødbod i Bazar Vest

Det er mest af alt et samlingssted for mange mennesker, der repræsenterer forskellige kulturer. Det er et sted, hvor man kan mødes, uden en særlig formel tone. Der er plads til forskellighed, men der er også plads til, at vi kan være enige om, hvilken melon eller agurk der er bedst, når vi står bøjet over frugtkurvene. Det er nemlig nemt at få tiden til at gå med at inspicere diverse grøntsager, da Bazar Vest har mere end 1.000 kvadratmeter med frugt og grønt.

 

240 forskellige grøntsager og frugter hver uge

100 forretninger med specialiteter og delikatesser fra verden over

20 forskellige lande og kulturer er repræsenteret

 

Når du har brug for en pause, eller ikke længere kan holde dig tilbage fra at smage på de lækre specialiteter, er der flere eksotiske spisesteder, hvor du kan slå dig ned. Når du har bestemt dig for, om du skal have en lækker tallerken med mad, eller om du skal nyde brød fra den tyrkiske eller arabiske bager, vil du blive taget med på en rejse. Du vil få en helt igennem autentisk oplevelse, der ikke er sammenlignelig med det, som du ellers kan finde i Aarhus. Måske det får dig til at drømme tilbage til en god ferie, som er langt væk fra den danske kultur og smagsindtryk.

I Bazar Vest finder du også en slagter, orientalske købmænd, og mange andre butikker med spændende non-food produkter og serviceydelse.

 

Læs også: Her kan du spille padel tennis i Aarhus

 

Visionen blev til virkelighed

Video: Rundtur i Bazar Vest

 

Det var i 1996 at idemanden Olav De Linde startede Bazar Vest i den tidligere varmekedelsfabrik. Visionen var at skabe et marked fyldt med liv og med plads til kontraster. Herudover var det også fra starten tænkt som et anderledes integrations- og beskæftigelsesprojekt i det udsatte Gellerupområde.

I 2001 blev bazaren udvidet med 1.500 kvadratmeter, da det krævede mere plads at huse de ivrige iværksættere. Endvidere foretog Ejendomsselskabet Olav de Linde endnu en udvidelse på hele 11.000 kvadratmeter i 2009. Her åbnede butikker med egen indgang ud mod torve- og parkeringsområdet, hvilket gav mulighed for at helt nye lejemål, såsom bilværksted, farvehandel og møbelforhandlere, som der ikke var plads til i det oprindelige bazarafsnit.

I dag er Bazar Vest et sted, hvor de selvstændige har fået hank med forretningen. De står skarpt med et professionelt miljø, som ofte er blevet et springbræt for iværksættere til at starte forretninger flere steder. Det gælder fx Hos Bilal og Metin’s Grill, der begge har åbnet restauranter i Aarhus, hvor de bl.a. sælger deres populære Döner kebab.

Frugt i Bazar Vest
Foto: Frugt i Bazar Vest

 

I bazaren har der altid været et stort udbud af økologiske produkter, samt eksotiske frugter og grøntsager. Gennem de seneste 25 år har grøntsagshandlerne og Kilic marked i Bazar Vest været med til at ændre vores madkultur. Vi har fx adapteret hummus, avokado, aubergine og mango til vores hverdagsretter, hvilket var svært at finde andre steder tidligere. Nu er det mere grøntsager som maniok eller en dragefrugt som Pitahaya, der kan være med til at udfordre og forny vores madvaner. Kilic marked er i øvrigt blevet en af de største leverandører af bønner, linser, krydderier mm. til danske og udenlandske detailforretninger.

 

Hvis du vil opleve Bazar Vest finder du den på Edwin Rahrs Vej 32 i Brabrand. De holder åbent hver tirsdag til søndag fra klokken 10.00 til 18.00.

Tilbud i Aarhus

Maries kaffebar Aarhus
"Morgenkit" hos Maries - Bolle med ost, æg og en valgfri kaffe
Se tilbud
Indisk restaurant - Aarhustilbud
Restaurant Indisk - Bliv mæt for 55 kroner
Se tilbud
Lula
Vælg mellem 6 og 9 serveringer på LULA
Se tilbud

I samme kategori

Udvalgt billede (canva)
Lula
shawarma aarhus
Bertasminde

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

Udvalgt billede (canva)
Det sker maj
Frisør Aarhus
Juliette-brunch-1

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden

Tilmeld dig TipAarhus’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden.