Søg
Close this search box.

7 asiatiske take aways i Aarhus

Der er ikke langt fra Aarhus til Thailand, Vietnam og Kina! Altså teknisk set er afstanden stor, men savner du asiens varme, de hvide palmestrande og den krydrede mad, er der hjælp at hente. Vi giver dig nemlig den ultimative guide til Aarhus’ bedste asiatiske take away – og der er rig mulighed for at eksperimentere med nye asiatiske smagsoplevelser fra hjemmeadressen.

Kiin Kiin og Kiin Kiin To Go – Den luksuriøse

asiatiske take aways
Billede: Kiin Kiins Instagram

Thailandsk gourmet når det er allerbedst, dét finder du hos Kiin Kiin. De har endda erhvervet sig en michelinstjerne, og det skyldes deres overdådige retter, der altid bygger på den perfekte kombination af friske, lokale grøntsager i sæson, krydret med aromatiske urter. Skal prisen skrues i bund, kan du bestille fra “Kiin Kiin to go”, som er deres billigere alternativ og take away-koncept. Jeg plejer at bestille en masse små retter, så der er rig mulighed for at smage på forskellige hjørner af det thailandske køkken.

Prisniveau: Klassisk curry til 125 kroner
Adresse: Vestergade 47, 8000 Aarhus C
Website: kiinkiintogo.dk
Udbringning? Ja! Bestil gennem hjemmesiden her.

Læs også: Barer i Aarhus

White Elephant – Den klassiske

asiatiske take aways
Billede: White Elephants Instagram

OBS: midlertidigt lukket grundet COVID (også for take away)

Vi bliver ved det thailandske køkken, og denne gang skal vi forbi White Elephant. Restauranten har ligget i Klostergade siden 1999, og de skriver selv på deres hjemmeside, at den thailandske regering har anerkendt dem for at lave god, autentisk thailandsk mad. Vil du dagdrømme dig til de thailandske bounty ø’er, kan du bestille klassiske retter som Tom Yum Goong eller Pad Thai… mums!

Prisniveau: Klassisk curry for ca. 125 kroner
Adresse: Klostergade 1, 8000 Aarhus C
Website: white-elephant.dk
Udbringning? Nej, du skal selv hente.

Kowloon – Den SU-venlige

asiatiske take aways
Billede: Kowloons Instagram

Endnu en Aarhus-klassiker, som har været fast inventar siden 1999, er Kowloon. Ejerne bag Kowloon har to restauranter, hvorfra de sælger take away – Den ‘lille’ Kowloon med take away ved banegårdspladsen og restauranten, hvor du også kan spise, i Frederiksgade.

Hos Kowloon får du det bedste fra det kinesiske, thailandske og vietnamesiske køkken. Kvaliteten er altid i top, prisen i bund og maden smager himmelsk. Prøv for eksempel deres stegte and i østerssauce for kun 100 kroner, eller den thailandske gule majspandekage Bánh xèo for kun 80 kroner.

Prisniveau: Klassisk curry for 80 kroner
Adresse: Banegårdsgade 33 og Frederiksgade 78, 8000 Aarhus C
Website: Kowloon.dk
Udbringning? Nej, men bestil til afhentning her

Gaijin Ramen – Den hippe og lækre

asiatiske take aways
Billede: Gaijin Ramens Instagram

Mmmh, der findes ikke noget som en lækker skål med dampende nudler, krydret svinekød og friske grøntsager! Gaijin Ramen er et forholdsvis nyt koncept på Nørregade, men er på rekordtid blevet meget populært. Vælg mellem fire forskellige ramen, og nyd den med en  gyoza eller et glas sake.

Prisniveau: Klassisk Ramen til 105 kroner
Adresse: Nørregade 16, 8000 Aarhus C
Website: Gaijinramen.dk
Udbringning? Nej, men bestil til afhentning her.

Banh Mi Bandits

asiatiske take aways
Billede: Bahn Mi Bandits Instagram‌‌

Oplev det vietnamesiske gadekøkken i hjertet af Aarhus! Bahn Mi Bandits sørger for autencitet og fantastiske smagsoplevelser som sender dig direkte tilbage til din backpacker-rejse! Og ja… vejret må du tænke dig til. På menukortet finder du dog ikke kun de klassiske vietnamesiske baguette, men det byder også på lækre vietnamesiske salater, sweet potato fries og andre spændende smagsoplevelser. Kommer du forbi Aarhus’ Street Food har de også en bod der.

Prisniveau: Banh Mi til 65 kroner per stk
Adresse: Nørregade 65, 8000 Aarhus C
Website: Banhmibandits.dk
Udbringning? Nej, men bestil til afhentning her.

Pho C&P – Den sunde

asiatiske take aways
Billede: Unsplash

Vi bliver i vietnam, for hos Pho C&P sørger de for autentisk vietnamesisk Pho. Den lækre risnudelsuppe er både sund og smagfuld, og er derfor et perfekt alternativ til usund take away. På menukortet finder du blandt andet Pho Tom med rejer og Pho Thai Lan med lynstegt oksekød. Velbekomme!

Prisniveau: En skål Pho for cirka 99 kroner
Adresse: Sønder Allé 14, 8000 Aarhus C
Website: www.pho-cp.dk
Udbringning? Ja! Udbringning gennem Wolt

Wok This Way – Den skræddersyede

asiatiske take aways
Billede: Wok This Ways Instagram‌‌

Vil du selv bestemme, hvad der skal i din wok? Så skal du besøge Wok This Way. Konceptet er super smart og råvarerne gode: du vælger selv indholdet i din box med tre simple step, hvorefter maden bliver vejet. Hvis du bestiller online kan du også selv vælge, og her er standardprisen 45 kroner for en wok – dét er billigt!

Prisniveau: En klassisk wok til 45 kroner
Adresse: Nørregade 36, 8000 Aarhus C
Website: Wokthisway.dk
Udbringning? Ja! Udbringning gennem Wolt

Læs også: Take away guide af 15 bedste burgerjoints

Tilbud i Aarhus

Cafe Krone
Buttermilk pandekager fra Cafe Krone
Se tilbud
Wolt-21.11.23
Frokost tilbud hos Burger BOOM
Se tilbud
Lula
Vælg mellem 6 og 9 serveringer på LULA
Se tilbud

I samme kategori

Barer i Aarhus - Udvalgt billede
Bryllup-1
Italienske restauranter aarhus
Front Sushi i Aarhus

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Århus – fra århusianer til århusianer!

Mest læste

Barer i Aarhus - Udvalgt billede
brætspil aarhus
Frisør Aarhus
Juliette-brunch-1

Forsiden netop nu

brætspil aarhus
Barer i Aarhus - Udvalgt billede
Bryllup-1
Mikkeller, Aarhus. Bingo
Italienske restauranter aarhus
Teatret Svalegangen
Front Sushi i Aarhus
Det sker marts

Mest læste

Det sker i Aarhus

Teatret Svalegangen
Det sker marts
Udvalgt billede
Street food aarhus (3)

Mad og drikke

Barer i Aarhus - Udvalgt billede
Bryllup-1
Italienske restauranter aarhus
Front Sushi i Aarhus

Kultur og musik

Teatret Svalegangen
minigolf i aarhus
No regrets
Keramik_Clubcurious_Aarhus_Frontl-berne

Tilbud i Aarhus

Instagram Feed

Vores bedste guides

Vind 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden

Tilmeld dig TipAarhus’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 4 entrebilletter med turbånd til Tivoli Friheden.